Abbildungen der Seite
PDF
EPUB

Side

II. Bidrag til den oldnordiske literaturs historie, af

N. M. Petersen og
Nordmændenes Videnskabelighed og Literatur i
Middelalderen, af R. Keyser, anmældte af Docent,
Capitain S. Grundtvig

499.

IX. Aktstykker vedkommende den dansk-tydske Strid:

III. Aktstykker vedkommende Fredsslutningen i Wien,
Gasteineroverenskomsten og Pragerfreden .

621.

Udsigt over Foreningens Regnskab for 1865 samt Fortegnelse

over dens Medlemmer (Mai 1867). .

719.

Om Danmarks Deeltagelse

i Forhandlingerne om en væbnet Neutralitet

fra 1778-1780.

Af

E. Holm.

Hvilken Rolle Danmark har spillet i Forhandlingerne om det væbnede Neutralitetsforbund, der dannedes i Aaret 1780, har hidtil næppe været tilstrækkelig klart. Efterat det længe herhjemme havde været almindeligt at betragte Andreas Peter Bernstorff som den, der ikke blot havde været ivrig for at lade Danmark tiltræde dette Forbund, men ogsaa havde givet Ideen fil dets Dannelse '), blev der med Rette af Schiern?) og Ørsted 3) gjort opmærksom paa, hvorledes de paalidelige Fremstillinger, som udenlandske Forfattere havde givet af disse Begivenheder, vidnede om en heelt anden Opfattelse, hvorledes de lode Bernstorff være en Modstander af Neutralitetsforbundet og gjøre, hvad han kunde, for at hindre dets Dannelse. Der var imellem disse

» Hovedkilden for denne Opfattelse har været Eggers: Denkwür

digkeiten aus dem Leben des Grafen Andreas Petrus

von Bernstorff. 9) Historiske Studier I, Afhandlingen » Om den bevæbnede

Neutralitet.« 3) Af mit Livs og min Tids Historie III, 98 ff. Hist. Tidsskr. 3. R. V.

1

Forfattere navnlig to, hvis Ord maatte have Vægt, nemlig Goertz ?) og Harris ?), hvoraf den første var preussisk, den anden engelsk Minister i Petersborg i Aaret 1780. Senere er der i 1863 kommet et paa Aktstykker i det svenske Rigsarchiv bygget Bidrag til dette Forbunds Historie, som giver vigtige oplysninger om Sveriges Deeltagelse i det, nemlig C. A. Zachrissons Afhandling «Sveriges under handlingar om beväpnad neutralitet åren 1778–80«. Hvad der her er fremkommet, taler ogsaa for, at Bernstorff har været en Modstander af Forbundet. Imidlertid er der dog endnu meget Uklart med Hensyn til Danmarks politiske Stilling i disse Aar. Navnlig trænger det til at oplyses, hvilket forhold der var imellem det hidtil utrykte og ubekjendte Bernstorffske Forslag til Rusland fra Efteraaret 1778 og det russiske af 1780; fremdeles hvori Bernstorffs af Goertz og Harris saa stærkt fremhævede Forkjærlighed for England bestod, og paa hvilke Maader han viste Uvillie imod Forbundet. Ogsaa vækker hans Afskedigelse den 13de Novbr. 1780 stærkt Lysten til nærmere at undersøge hans Stilling i dette Aar til Rusland. Nærværende Afhandlings Forfatter har derfor i Udenrigsministeriets Archiv søgt at gjennemgaae de Aktstykker, der kunde give de nødvendige Oplysninger, og paa Grund af den overordentlige Velvillie, der er bleven viist mig, har jeg været saa heldig at kunne samle det Stof, hvorpaa følgende Fremstilling er bygget.

1) Mémoire ou précis historique sur la neutralité armée.

Basel 1801. 2) Diaries and correspondence of James Harris, first 1. Den vanskelige stilling, de neutrale Staters Skibsfart havde havt under de store Søkrige i 17de og 18de Aarhundrede, viste sig ogsaa stærkt under den nordamerikanske Frihedskrig. Allerede inden Frankrig havde begyndt at tage Deel i denne, meente Danmark at have Grund til at beklage sig over engelske Kaperes vilkaarlige Opbringelse af dansk-norske Skibe. Men for Danmark saavelsom for de andre neutrale søfarende Stater blev Stillingen særlig vanskelig, efterat Frankrig i Aaret 1778 havde stillet sig paa de nordamerikanske Fristaters Side. Krigen blev nu ført i alle Have, og baade amerikanske, indiske og europæiske Farvande maatte blive en Tumleplads for de krigførende Magters Kapere. Frankrig udstedte den 26 de Juli 1778 et Reglement med Hensyn til den neutrale Skibsfart, som Danmark i det Hele var tilfreds med. Selv om det ogsaa, som man har paastaaet '), ikke var saa gunstigt, som Frankrigs tidligere Traktat med Danmark havde ladet haabe, at det vilde blive, beklagede den danske Regering sig dog ikke over Frankrig i denne Henseende. England derimod vakte stort Misnøie. Masser af Handelsskibe, især tilhørende Holland, Sverige og Danmark-Norge, bleve i Sommeren 1778 under et eller andet Paaskud opbragte af engelske Kapere og maatte blive liggende i engelske Havne, indtil vedkommende Domstole havde fældet Dom over, hvad Skjæbne de eller deres Ladninger skulde have. De neutrale Stater vare dobbelt uheldig stillede, fordi Krigen imellem England og Frankrig var begyndt uden Krigserklæring, og uden at der

earl of Malmesbury vol. I, London 1845.

.?) Hennings: Abhandlung über die Neutralität i hans

Sammlung von Staatschriften etc. I S. 30 ff. Altona 1784-85. ?) See Bernstorffs Yttringer om Frankrigs Holdning i Depecherne til

Dreyer af 5te Septbr. og 21de Novbr. 1778, samt i Konventionsforslaget til Rusland af 28de Septbr. 1778 S. 20.

altsaa i rette Tid havde kunnet udstedes de nødvendige Bekjendtgjørelser til de Handlende om at tage Hensyn til den udbrudte Krig. Som en følge heraf gjorde baade Danmark, Sverige og Holland Indsigelse imod Opbringelsen af deres Handelsskibe, forsaavidt Englands Krig med Frankrig havde fremkaldt den. Men ogsaa andre Spørgsmaal maatte komme frem, de samme, som vare blevne reiste under alle Søkrige i den nyere Tid, Spørgsmaalet f. Ex., om hvorvidt fjendtligt Gods paa neutrale Skibe skulde betragtes som ukrænkeligt eller ikke, hvad der skulde bestemmes som Kontrebande, eller naar en Havn kunde opfattes som blokeret. Om disse Punkter førtes der for Danmarks Vedkommende en levende Ordvexel imellem den daværende danske Ministerresident i London, Dreyer, og den engelske Minister, under hvem disse Sager hørte, nemlig Lord Suffolk. Danmark havde vistnok en Handelstraktat med England fra Aar 1670, der maatte betragtes som Rettesnor; men vigtige Paragrapher i denne opfattedes paa meget forskjellig Maade af England og Danmark. Uagtet denne Meningsforskjelvar Lord Suffolk, hvem Dreyer i det Hele skildrer som en baade talentfuld, besindig og elskværdig Mand, dog villig til at indrømme, at de engelske Kapere gjorde sig skyldige i mange Overgreb, og at de neutrale Staters Handel var bleven særlig ugunstig stillet ved den Maade, hvorpaa Krigen imellem Frankrig og England var begyndt. Der blev derfor den 19de Oktober overrakt Danmarks, Sveriges og Preussens Gesandter i London en Erklæring fra den engelske Regering), hvorved denne indrømmede, deels

) Trykt i Zachrissons ovenfornævnte Afhandling som Bilag 4. Den

er vedlagt ved Dreyers Depeche af 20de Oktober. Den Erklæring,

« ZurückWeiter »