Samling af sange: folkeviser og stev i norske almuedialekterP.T. Malling, 1840 - 138 Seiten |
Andere Ausgaben - Alle anzeigen
Beliebte Passagen
Seite vii - Jeg vil ingenlunde have lagt Dølgsmaal paa den min Overbeviisning, at det er det eneste Rigtige at vore Skribenter fra Almuesprogets Guldgruber hente hvad de tiltrænge og hvad de med Fordeel kunne benytte; disse Gruber eie Malme, der have en klar og kraftig Klang til Toner netop for Det Nordmænd have at sige og synge.
Seite vi - Men med hensyn til skildringen af landets natur har han «et freidigt Haab til Hr. Welhaven, et Haab flere af hans Digte have ikke alene vakt, men for mig endog for en Deel fyldestgjort».
Seite 60 - LElting maa ho paösc rekti paa, san, Seint aa tili riu, Svint aa let aa liu Maa ce stet som paa to Pinncer staa, san.
Seite 70 - De var au best aa by'ne fiel aa fri, Di, Saa de kunne ei Forandring bli, Di; Te en Main jce trccnger, For jce vi'nte lcenger Gaa aa tene bort mi beste Ti, si.
Seite 124 - Da de siulle ite sammen godt de To ta den Kua, som hu Marthe, Hu fta IulSrud, tel Hr. Prokoratren dro', sisent han sea ikke sparte. „Malmros" maatt« sta; de' var en fvari Nau; .Malmros" maatte sta, som Erik Fossums Sau. Skaal! De