Norske folkeviser

Cover
 

Was andere dazu sagen - Rezension schreiben

Es wurden keine Rezensionen gefunden.

Ausgewählte Seiten

Andere Ausgaben - Alle anzeigen

Beliebte Passagen

Seite iv - Der er saaledes nu en Overgangstid hos os i Fjeldbygderne, hvor det Nye brydes med det Gamle, og en broget Blanding kommer til Syne saavel i Legemets Klædebon som i Aandens, der er Sproget, og det gjelder nu at redde, hvad der kan reddes og fortjener at opbevares af det Gamle, der allerede for en stor Deel er fortrængt til de øverste Fjeldkløfter.
Seite v - Med sin Hardangerfedle, sine Slaatter, sine Stev og andre Viser staar vort Fjeldfolk paa sin egen Grund ganske isoleret fra den dannede Kreds, der mere henter Sit udenfra, end udvikler det af sit eget Indre, men taber derfor ogsaa mere og mere den nordiske Ejendommelighed og Nationalitet.
Seite iv - Sproget, og det gjelder nu at redde, hvad der kan reddes og fortjener at opbevares af det Gamle, der allerede for en stor Deel er fortrængt til de øverste Fjeldkløfter. — Under disse Omstændigheder faldt den Tanke mig ind, at ogsaa jeg burde række min Haand til for om muligt at redde et gammelt Familiesmykke ud af det brændende Huus, og at mit SOaarige Bekjendtskab i Huset vilde sætte mig bedre istand dertil end mange Andre. Jeg erfarede imidlertid snart, at dermed var man ikke hjulpen,...
Seite iv - ... mange Andre. Jeg erfarede imidlertid snart, at dermed var man ikke hjulpen, og at Foretagendet for mig havde sine store Vanskeligheder, som det ogsaa har været forbundet med ikke lidet Arbeide; men opfordret og understøttet af en Dame, der levende interesserer sig for Sagen, har jeg gjort et Forsøg, hvis Resultat herved fremlægges. Det er i Sandhed et gammelt, gyldent og ved sin Alder ærværdigt Familiesmykke, hidindtil Folkets udelukkende Eiendom; og jeg kan gjerne sige, at det er revet...
Seite xiii - er Modersmaalet i Fædrehjemmet, der maa Barnet, naar det begynder at læse vore Bøger, saagodtsom lære et nyt Tungemaal, en Omstændighed der har en mere hemmende Indflydelse paa Underviisningen i vore Skoler, end man i Almindelighed er tilboielig til at tro».
Seite vi - Dannede og Oplyste af Folket, hvis Smag dengang i saadanne Sager stemmede overeens; men at vort Almuesfolk har bevaret dem iblandt sig, utrykte og uskrevne, igjennem Aarhundreder, beviser, at denne Efterklang af Oldkvadene har været dem kjær, at Slægtskabets Baand imellem Folket fra idag og den oldnordiske Poesi endnu er meget stærkt, og at det, der skal tiltale Folket, maa være Blomster med hjemlig Duft og Farve, udsprungne af den samme Rod og nærede af den samme Jordbund.
Seite iii - Landstad segjer i 1848: ,,Øvre Thelemarken er ved sin afsondrede beliggenhed, saavelsom paa grund af folkets karakteer, et af de distrikter i vort fædreland, hvor oldtidens sprog og leveskik længst har vedligeholdt sig. Naar man kommer over Midheien til Hitterdal eller Gransherred, bliver enhver fremmed overrasket ved det antike, som pludselig fremstiller sig for ham i huse, dragter, sprog og levemaade, og han maa tro sig hensat mange aarhundreder tilbage lige ind i sagatiden...
Seite iii - Øvre Thelemarken er ved sin afsondrede Beliggenhed, saavelsom paa Grund af Folkets Karakteer, et af de Distrikter i vort Fædreland, hvor Oldtidens Sprog og Leveskik længst har vedligeholdt sig. Naar man kommer over Midheien til Hitterdal eller Gransherred, bliver enhver Fremmed overrasket ved det Antike, som pludselig fremstiller sig for ham i Huse, Dragter, Sprog og Levemaade, og han maa tro sig hensat mange Aarhundreder tilbage lige ind i Sagatiden.
Seite 361 - Hr. Oluf rider saa vide, alt til sit Bryllup at byde. Men Dansen den gaar saa let gennem Lunden. Hr. Oluf rider med Bjerge, der dansed Elver og Dverge. Der dansed fire, der dansed fem, Elverkongens Datter raekker Haanden frem.
Seite 366 - Maade berører bekjendte Personer og Forhold, og derfor med et foragteligt Navn kaldes rennestev, en Benævnelse der desuden antyder baade den Lethed, hvormed de blive til, og den Uendelighed, hvormed denne Poesi, der har sin Livskilde i Folket selv, daglig...

Bibliografische Informationen