Om dødeligheden i Norge: Bidrag til kundskab om folkets kaarP.T. Mallings Bogtrykkeri, 1855 - 206 Seiten |
Andere Ausgaben - Alle anzeigen
Om Dødeligheden I Norge: Bidrag Til Kundskab Om Folkets Kaar Eilert Lund Sundt Keine Leseprobe verfügbar - 2023 |
Om Dødeligheden I Norge: Bidrag Til Kundskab Om Folkets Kaar Eilert Lund Sundt Keine Leseprobe verfügbar - 2023 |
Häufige Begriffe und Wortgruppen
Alder Aldersklasser almindelige altsaa anførte angive anstille Antallet af Døde Antallet af Levende Arbeide Arbeidsklassen Befolkningen Beregninger blive Børn baade Christiania Stift derimod dersom Distrikter Drammens Dødeligheds-Forholdene Dødeligheds-Tabel Dødfødte Dødsfald England Erempel Feil finde Finmarken flere Fogderi Folkemængden Folketallet Folkets Folketællinger Folketællings-Tabellerne Forandring Forhold fundet Fødte følgende første ganske Grad af Dødelighed Grund Gudbrandsdalen Hedemarken hine hvert Hyppigheden Hængning ifte jevnt Jæderens kjende Kjøn Klasse Kongsberg Kvfj Kvindekjøn Kvtj Levetiden ligedan Liverpool Livs-Tabel Lofoten lægge længere Mandal Mandkjøn Materialier Mdki Mdkj Mennesker Middel-Levetiden Middel-Tal Moki Mokj Mærke Maade maatte Namdalen Nordhordland Nordlandene Nordmør Norge Næringsveienes Nøiagtighed Omstændigheder omtrent Oplysninger Prgld Provsti Præstegjæld Regelmæssighed Romerike Ryfylke Samfund ſamme Sammenligning Selvmord sidste ſig ſom Stavanger Sverige særskilt ſaa saadan saaledes Thelemarkens Throndhjems Stift Ti-Aar Tidsrum Tilfælde Tromsø Stift trykte Tabeller Tysvær tænke Udflytning udført Ulykkes Ulykkes-Tilfælde Undersøgelser Virkeligheden viser vort Land Østerdalen Aarsagen
Beliebte Passagen
Seite 65 - Todcligheden kjendcligt storre end i det 62 4sle, i det 3die betydeligt storre end i det 2det, i det 4de derimod mindre end i det 3die men neppe saa liden som endnu i det andet, og i det 5te endelig mindre end i det 4de, men dog endnu noget swrre end i det Isie.
Seite 56 - Umaadclighed og lignende Feil, og omvendt, at naar et Folk daglig har at stride med en barsk og karrig Natur og endda lever et sundt og langt Liv, saa vidner dette fordelagtigt om Folkets Windskibelighcd og Tannelse og gode Scrdcr. Og paa denne Maade vilde Betragtningen af Todeligheds-Forholdene i vort Land vcrre saa smigrende som muligt for vor fcrdre
Seite 111 - Midt i Landet holder jeg 108 Lüften for allcrrenest og sundest, scerdeles pan Fjcld-Vygderne, hvor de Fleste ikke vide synderlig af Sygdom at sige, hvis den ikke er arvelig eller og sänket ved Umaadelighed. Man siger, dog vil jeg ikke just give min Forsikring derfor, at i Gudbrandsdalen...
Seite 169 - Mennesket befinner seg i kamp med naturen, og denne kamp krever sine ofre. Om ofrene blir mange eller få, beror på landets beskaffenhet og folkets fremferd. Særlig på grunn av den første av disse to faktorer er de voldsomme dødsfall langt hyppigere i vårt land enn i andre land. I årene 1821-50...
Seite 22 - Fortlaring deraf, at nogle, som allercde havde fyldt sine 30, havde kaldt sig yngre; men der er dog Grund til at antage. at det öftere er gaaet saa til, at Fruentimmer paa 18—19 Aar ere blevne anftrte som crldre, Noget. som allerede Tal...
Seite 95 - Lom, der, som man sigcr, har lagt en Pind til Folks Ligkiste, — i Vaage og Lesje derimod Et eller Andet, som har lagt Aar til> Folks Alber, og denue Forstjei maai jevnlig! have varet ved, fra Tid til anden. "°"^-
Seite 163 - Anstuelse, at der er en Gud, som styrer de mennestelige Ting, at Guds Rige er et Ordenens og Harmoniens Rige, og at Toben er Herrens tjenende Engel. Naar vi imidlertid bctragte Tingene enkeltvis, saaledes som vi al...
Seite 170 - M«nd, som hm ny Morgen reise sig til Kampen for Hus og Hjem, til Striden imod Hltnger og Kulde og alle de Ficnder, som true vort daglige Liv, de stride for Samfundet. «g de, so« falbe i Striden, de ds for det Hele.
Seite 15 - Dele af Landet kan yde et almindeligere Studium af Folkets Kaar og Tilstande, har...
Seite 37 - Lobet af 30 Aar i sin Grav, Hver enkelt af dem bidrog Sit til at lcr...