Illustreret norsk literaturhistorie af Henrik Jæger: afsluttet af Otto Anderssen..., Band 1H. Bigler, 1896 |
Inhalt
| 3 | |
| 94 | |
| 97 | |
| 124 | |
| 165 | |
| 169 | |
| 194 | |
| 194 | |
| 289 | |
| 297 | |
| 299 | |
| 323 | |
| 327 | |
| 339 | |
| 354 | |
| 373 | |
| 197 | |
| 199 | |
| 201 | |
| 229 | |
| 246 | |
| 263 | |
| 283 | |
| 383 | |
| 421 | |
| 449 | |
| 466 | |
| 478 | |
| 505 | |
Häufige Begriffe und Wortgruppen
ABSALON arbeide ARREBO ASBJØRNSEN begyndte bekjendte Bergen blandt blive baade Danmark datidens digt digtning død eiendommelige enkelte eventyr fald FASTING findes folket folkeviserne forfatter forhold forskjellige forsøg fortæller fortællinger FRIMANN følelse følgende første faaet gamle giver gjennem gjælder grund gaar havt Heimskringla helt hende historie historiske hjem HOLBERG HOLBERG'S holdt hører HAAKON imidlertid interesse Island JØRGEN MOE kaldes kjender kjærlighed Kjøbenhavn komiske kongen kvad land levende lidet ligesaa literatur literære LUDVIG HOLBERG lykke længer lærde læser mand mennesker MOLIÈRE mænd mærkelige maade maatte Nordland nordmænd Norge norrøne norsk literaturhistorie norske norske Selskab opfatning oversættelse Peder Paars personlighed PETTER DASS poesi poetiske præst saga sagn samling samtidig sang satire sidste skalde skjønt skrevet skrifter slags SNORRE STENERSEN stod stykke stærkt staar synes søn saadan saaledes TULLIN tyske udgave udkom vers virkelig viser vistnok værk væsentlig WESSEL WESSEL'S ældre Edda aand aarhundrede
Beliebte Passagen
Seite 381 - Im Frühlingsschatten fand ich Sie; Da band ich Sie mit Rosenbändern: Sie fühlt' es nicht, und schlummerte. Ich sah Sie an; mein Leben hing Mit diesem Blick an ihrem Leben: Ich fühlt' es wohl, und wußt' es nicht. Doch lispelt' ich Ihr sprachlos zu, Und rauschte mit den Rosenbändern: Da wachte Sie vom Schlummer auf.
Seite 440 - Elsker, en Beundrer af alt det Besynderlige, det, hvorved man lettest kunde skille sig fra Mængden og saaledes blive bemærket, ofte omtalt og peget med Fingre paa. Hvilken Sæd til sande og glimrende Dyder, om den havde blevet nyttet og styret i den rette Flugt!
Seite 313 - Fortræd af hvad han skriver, men han kan ikke ændre det: min Musa er for kaad, Den i Bevægelse tidt sætter saa mit Blod, At jeg ey sove kand, før jeg i Pennen fører Alt Galskab, Giekkerie, alt hvad jeg seer og hører.
Seite 468 - Skiæbnen bød mig først Johan, Nu mig giver Mads til Mand. Naar dig nogen Karper byder, Og du faaer kun tørre Jyder, . Bliver du lidt flau derved ; Og du faaer kun tffrre Jyder, tørrede flyndrer.
Seite 296 - Skuklren, vilde vi læse: Man saae den hele Sal af Syllogismer bæve, Nu saae man udstrakt Haand, nu saae man knyttet Næve: Den salte Svede af de lærde Pander rand, Sær strømmeviis paa en bedaget gammel Mand, Som paa Cathedra stoed. Man Græsk-Latinske Pile Med Iver mod ham skiød.
Seite 250 - Og skulde du, HErre, forkorte din Hand Og stænge Skrei-Torsken og Fisken fra Land, Da lagdes vi hastelig øde. Vi har ei at lide paa Most eller Vin, Her findes ei heller Sølv-Bjergene fin', Os mangler Guld-Gruven den røde.
Seite 507 - Den, Skaberen skjænkte en oplyst Forstand, han elsker og drikker, imedens han kan : thi naar man først Foden hos Charon har sat, saa siges al Elskov og Vinen god Nat.
Seite 251 - Og dør vi paa Reisen til Kirker og Sogn, da føres vi heden paa Israels Vogn, og for vores Herre maa falde. Hvad vil en Guds Tjener bekymre sig ved, at ham er udvalt et Begravelses-Sted, som Mennesken ikke kan finde?
Seite 237 - Dagen viger og gaar bort, Luften bliver tyk og sort, Solen har alt dalet plat, Det gaar ad den mørke nat.
Seite 251 - Hvor marken med mælk og med honning omflød, Her findes ei druer at plukke; Nei, fisken i vandet, det er vores brød, Og miste vi hannem, da lide vi nød, Og jammerlig nødes at sukke.