Retskrivning og folkedannelseJ. Dybwad, 1900 - 50 Seiten |
Andere Ausgaben - Alle anzeigen
Häufige Begriffe und Wortgruppen
Adolf Xoréen anarki Anmerkninger betegnelse betydning Bjørnson blit bløte konsonanter bokmål bokstaver bruk bryte bøining børn Concordia res parvæ dannede enkelte lyd FOLKEDANNELSE folkeskolen fonetiker foredrag pa Nord forfatters forskjellige fremgangsmåte fremst fællesord følge første fåt gamle gang gapende grund går Henrik Gerner hensyn hode Holbergs husker Højsgaards imperativ Karl Verner kjender kløft konservatisme konso litet litteratur Lundell lydbetegnelse lydbilledet lydform lydskrift lydtegn længer lære læse motstand mål måtte nanter Natur och onatur Norge norske næsten nådd ordbilleder ordskrift Orthographie ortografi ortografiske peker poetiske Skrifter prinsip prøvd Prøve Pædagogik reform retskrivning råttstafningsfrågan saken sier skolen Skolmotet 1895 skrevet skriftbilleder skriftform skriftsprog skriveform skrivemåte skriver slegt slik slike slåt små snart sprogfølelse stavaren stave sterke strider svensk særnorske ord sætte tale talemål talesprog talte ord tænker ubevisst uttale uttrykke utvikling vakling vanlige veien vekst verbet Verner vét Vodskov vore vort skriftsprog ændrer ændring i skrivebruken
Beliebte Passagen
Seite 18 - ikke fåmandsdannelse. Hvad der nogenlunde kunde gå an for en liten oligarkisk avsluttet flok med mangeårig skoledressur, blir en nødstilstand for de brede folkelag i et demokratisk samfund. Jo nødvendigere det er blit at kunne læse og skrive skikkelig for snart sagt hvert menneske i landet, des
Seite 33 - Har man tænkt på hvad det vil si at folkemålenes børn skal prøve at lære, at et hode og en rode skrives hoved og rode, mens verbet rode skal læses rote og flertallet gode uttales goe? At rådde og nådde, snedde og skedde, brydde og sydde skal skrives rådede og nåede, sneede og skete eller skede, brydde og syede, — og at
Seite 18 - og med undtagelse av folkebøker og gudelig læsning rak litteraturen ikke ut over de fåtallige høiere lag; den store mængde stod utenfor. Det var enevældets og embedsstyrets tid.
Seite 45 - aldrig nogen, enten Lærd eller ulærd, ey engang en Præst paa sin Prædike-Stoel. siger de elske, i Steden for de elsker, uden det skal være rart og underligt,
Seite 12 - på læben, og ett på papiret; ett naturlig, og ett kunstig: ett som stemmer med vor umiddelbare sprogfølelse, og ett som i mangfoldige stykker strider mot den.
Seite 18 - dager er samfundet bygget på selvstyre, på ret og pligt for alle til at ta del i avgjørelsen av samfundets interesser. Det
Seite 31 - En retskrivning så fremmedartet og ufornuftig, som kommer til dem med skolens autoritetsstempel, den gjør hvad den kan for at
Seite 12 - en gapende kløft mellem vor tale og vor skrift. Og det vil si: at vi holder på at få
Seite 18 - tyngre og trangere for dem hvis skoletid er tilmålt i knappeste lag, og som derfor i og for sig har vanskeligere end vi for at nå op. Det er en uret mot dem. Men det er også en fare, og det for hele samfundet. Ti lar man veien gro for trang, så kan det straffe sig hårdt, når denne samme mængde taler det avgjørende ord i vor indre og ytre utvikling.
Seite 18 - mellem synsbillede og lydbillede, tale og skrift. Den lægger told på oplysning, den gjør veien til dannelse