Danmarks krønike

Absalon Almuen Amlet bedst Biskop Blod Broder brugde Bugislav baade Dannemark deels derfor derpaa Dine Drabanter Død Daatter eders Erik Fader faldt fandt Fienden Flaade foer Folket Frode Fæderneland følge førde førend faae gamle gierne giøre gode godt Guld gaae gaaer Hadding Halvdan Harald hardtad havt hende Hendrik Hertug hevne Hjelp hjem Hjerte holdt Hoved Hænder Hær hørde Høvding Haand igien imidlertid Jylland kaldte Keiseren Kiærlighed Knud Kong Frode Kongen Kæmper lade Land Leilighed Lykke længe løb laae Mand meende meer Munden Maade Maagens maatte Norge Odin Regnald Raad Sachsen sagde seer Seier ſig ſin ſit Skam Skibe skjøndt Slaverne slog slaae ſom spurgde Stalbrødre stod strar stræbde Stærkodder staae Svenn Sverrig Sværd syndes Sælland sætte søgde Søn ſaa saae saaledes ſaaſnart Thronen tænkde Ubbe Valdemar vandt veed vendte Venner vidste Vikinger Ære